Beskrivelse
Maleskole for børn
Børn elsker at male og deres umiddelbarhed omkring maleriet er fascinerende.
Jeg har oprettet denne maleskole for børn for at gribe dem i processen og hjælpe dem med at lære at nyde processen frem for at have travlt med at nå i mål og producere en masse. Netop det at lade dem fordybe sig i processen omkring maleriet, lade sig styre lidt at de ting malingen og andre medier giver, tror jeg på er et super sundt og sjovt forløb for børnene.
På maleskolen skal de lære at gode malerier bygges op lag på lag og det bliver ikke færdigt på to timer, vi skal male to malerier i løbet af ugen, så deres tålmodighed bliver sat lidt på prøve 😉 Jeg vil gerne udfordre at tingene skal være færdige hurtigt og sætte fokus på at nyde processen.
De skal også gennemgå lidt farvelære, maleteknikker med både små og store pensler, svampe, klude og andet. Og så dykker vi også ned i malemedier som f.eks. Powertex, oliepasteller, kridt, kul, grafit eller andet vi finder på.
Praktisk information
Holdet kører i uge 29, sommerferien
Vi har selvfølgelig forberedt os på at børnene holder afstand, har adgang til hyppig håndvask og sprit, og vi holder lokalerne ekstra rene, så vi stadig dæmmer op for smittespredning af Covid-19
Vi mødes alle dage i ugen (mandag til og med fredag) kl. 9.30 og slutter kl. 12.00. Fredag når vi slutter kl 12 inviteres forældre, bedsteforældre, venner og veninder til fernisering af de værker børnene har produceret i løbet af ugen.
Maleskolen henvender sig til børn i alderen 10-14 år men har du et barn på 8 eller 9 år der sagtens kan fordybe sig, så er han/hun velkommen. Max 8 deltagere
Maleskolen bliver afholdt i Kreativt Fitnesscenter, Theilgaards Torv 9, 1. th, 4600 Køge
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.